Life and Business Coach med specialer indenfor stress, ledelse, konflikt
samt par og relationer:
Gennem mit arbejdsliv har jeg arbejdet både i det private og det offentlige og sammen med mange forskellige mennesker og flere forskellige steder i værdikæden, men mest indenfor projektledelse, indkøb og logistik. Jeg har ofte arbejdet i jobs, som har krævet gode kommunikations- og samarbejdsevner og haft funktioner, hvor jeg har skulle binde ting sammen på tværs af afdelinger og interessenter. Det gør, at jeg har nemt ved at tale med andre og har en bred menneskelig erfaring og forståelse.
Flere gange har jeg måtte træffe nogle svære valg, der har haft konsekvenser for mit liv både privat og arbejdsmæssigt. Jeg ved derfor, hvor vigtigt det er at lytte og mærke efter, hvad der er det vigtigste for mig i situationen. Jeg har altid været nysgerrig på egen udvikling og hvordan jeg kan gøre en positiv forskel for andre. Jeg tror på, at når vi tør være sårbare, ærlige og have mod til at stå ved os selv, så står vi autentisk og stærkt med masser af muligheder.
Som person er jeg meget empatisk, imødekommende og god til at lytte, hvilket har gjort, at jeg ofte har befundet mig i roller som fortrolig, rådgiver eller sparringspartner for kollegaer og ledere såvel på det arbejdsmæssige som det private område. Jeg er tillidsvækkende, omsorgsfuld og har en masse positiv energi. Jeg elsker at hjælpe og støtte mennesker og se deres udvikling og potentiale komme i spil. Derfor vil jeg også gerne hjælpe dig til at finde DIN balance i DIT liv, så du kan leve det fuldt ud.
Mine professionelle kvalifikationer:
- Life and Business Coach (ICF krediteret) og Certificeret Mastercoach med speciale indenfor stress, ledelse, konflikt samt par og relationer.
- Beskikket censor indenfor coaching og konflikthåndtering, ledelse, projektledelse og supply chain management.
- Coach træner med særligt fokus på udvikling og feedback på Sofia Mannings coach uddannelse.
- HD i organisation og ledelse
- HD i logistik
Privat:
Jeg er gift med Kristian og vi har 7 børn sammen. Vi bor i Odense, hvor børnenes fritidsaktiviteter fylder en stor del af hverdagen udover arbejde og pasning af hus og have.
Jeg ønsker balance i mit eget liv og det opfyldes ved at holde fokus på, hvad jeg finder vigtigt og hvad der giver mig energi, så både krop og sjæl har det godt.
Det gør jeg ved selv at arbejde og udvikle mig indenfor de områder, som jeg ønsker at ændre/optimere. Jeg er hele tiden i bevægelse mod nye mål, om det er mentalt, fysisk eller socialt – men altid med hjertet og glæden i fokus – og et lille skridt i den rigtige retning er bedre end at stå stille.

Det siger andre om mig ❤️
Du er imødekommende og let og tryg at være sammen med.
Du giver mig tryghed, så jeg kan være mig selv 100% i dit selskab.
Du er omsorgsfuld og vil mig det bedste.
Du er er oprigtigt interesseret i andre menneskers velvære og god til at lytte.
Du er empatisk og god til at imødekomme andres behov og sårbarhed.
Du er ærlig på en kærlig måde.
Du giver mig opmærksomhed på en oprigtig og tillidsfuld måde.
Du er smilende og kan se situationer fra flere sider.
Du har en evne til at jeg føler mig set, hørt og værdsat, som den jeg er.
Du er perfektionistisk, da du leverer den bedst mulige version hver gang.
Du er 100% engageret i det du laver.
